Skruepresse i pilotskala
Skruepresning er en effektiv metode at presse væske ud af en biomasse, det enten være sig olie fra oliefrø og insekter eller vand fra diverse plantematerialer. Teknologien er bredt anvendt indenfor bl.a. foder- og fødevareindustrien. Biomassen indfødes og transporteres gennem et pressekammer af en roterende skrue. Gradvist opbygges trykket hvorved væsken ekstraheres, hvilket resulterer i en væskefraktion og en pressekage.
Teknologisk Institut råder over en avanceret pilot-skala skruepresse til ekstraktion af både olie og vand. Skruepressen kan konfigureres nøje til den specifikke biomasse, så vi opnår den mest effektive proces. Det er desuden muligt at opvarme biomassen før og under presning. Skrupressen har en kapacitet på 25-50 kg i timen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Skruepressen er en del af Teknologisk Instituts pilotanlæg til bioraffinering og indgår ofte som delproces i udviklingen af innovative produkter – enten i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter eller i direkte samarbejder med virksomheder. Det er også muligt at få udført en enkelt test-presning af en specifik biomasse, ligesom vi også udfører lejeproduktion over længere perioder.
Tilbud og priser
Ved interesse kan du kontakte Beatriz Chambel Soares Vieira