Smudsafvisende coating til olieindustrien - Vores ydelser
Tilsmudsning af topsideudstyr til olieproduktion kan nærmest fjernes helt - eller reduceres til et minimum - med Teknologisk Instituts smudsafvisende belægninger.
Vi har specialiserede faciliteter, hvor vi fremstiller og anvender de smudsafvisende belægninger på varmevekslerplader, centrifuger og andet topsideudstyr. Selve påføringen udføres med spray, skylning eller dybcoating, og derfor kan praktisk talt alle geometrier belægges.
Teknologisk Instituts belægninger er det oplagte valg, når der er behov for høj termisk ledningsevne, et tyndt belægningslag, fleksible egenskaber og kemisk resistens - som det er tilfældet for udstyr, der anvendes i offshore-installationer.
Vores ydelser er kendetegnet ved:
- Kort leveringstid - belægningsopgaver fremskyndes mest muligt, og de belagte emner returneres typisk efter få dage.
- Stor fleksibilitet - produktionsopsætningen er meget fleksibel og kan tilpasses til at udføre meget forskelligartede og højt specialiserede belægningsprocedurer.
- Økonomisk fordelagtige - især for operatører, da vedligeholdelsesintervaller forlænges markant!
I vores moderne laboratorier laver vi en teknisk evaluering af behandlingsudstyr til råolie, og herefter vurderer vi potentialet ved at anvende smudsafvisende og vedligeholdelsesfri overfladebelægninger.
Desuden skræddersyr vi belægningerne, så de fungerer i forskellige miljøer og på et stort udvalg af udstyr.
Kort om vores ydelser:
- Smudsafvisende belægning af udstyr til forarbejdning af råolie, fx pladevarmevekslere
- Teknisk evaluering af udstyr til olieforarbejdning og muligheder for brug af smudsafvisende belægninger
- Tilpasning af belægninger til specifikke miljøer og installationer.
CASE: Coating af pladevarmevekslere effektiviserer serviceprocesser