Solceller

Ivan  Katic

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 24 82.

Billedet viser et solcelleanlæg på et hus.

Solceller

Sådan virker solceller 
En solcelle er en halvleder(diode), som omsætter lysstråling direkte til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotovoltaiske effekt. Solceller producerer el helt uden bevægelige dele, og der er derfor tale om en meget robust og driftsikker teknologi. Solceller har derfor blandt andet længe været brugt i rumfarten og senere til specielle anvendelser på jorden, hvor den høje pris var underordnet. 
 
Fremstillingsomkostningerne er imidlertid faldet drastisk, og effektiviteten øget, så solceller i dag er relevante i mange sammenhænge til elforsyning i stor eller lille skala. Solcelleanlæg er først og fremmest karakteriseret ved deres modulære opbygning, idet de består af et antal solcellemoduler (også kaldet paneler), som kobles sammen til at give anlægget den ønskede strømstyrke og spænding. 
 
                    Tegning, der viser et solcellepanel: Solcelleanlæg (PV anlæg) består af moduler sammensat af enkeltceller. Modulerne forbindes i serie og parallel til hele anlæg.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 




Solcelleanlæg (PV anlæg) består af moduler sammensat af enkeltceller.
Modulerne forbindes i serie og parallel til hele anlæg.
 
Kort fortalt virker solceller ved at sollysets fotoner (energipartikler) rammer elektronerne i solcellen, hvorved de får tilført energi og bryder løs fra deres normale position. Dette gør dem i stand til at gennemtrænge den såkaldte p-n overgang i dioden, fortrinsvis i den ene retning. Der vil derfor blive forskel i elektronkoncentrationen på for- og bagside. Ved at opsamle elektronerne på solcellens forsidekontakter kan de ledes gennem en ledning, tilbage til bagsiden og atter tilføres energi fra sollyset. 
 
Der findes to hovedtyper af solceller, nemlig krystallinske wafers (skiver) og tyndfilm. Der eksisterer en lang række varianter af disse på markedet og endnu flere under udvikling.
 
Tegning, der viser opbygningen af krystallinsk siliciumsolcelle.
 
Opbygning af krystallinsk siliciumsolcelle. 
 
Tegning, der viser opbygningen af tyndfilm-solcelle (f.eks. i lommeregner, her med tre celler i serie).
Opbygning af tyndfilm-solcelle (f.eks. I lommeregner, her med tre celler i serie). 
 
Nettilsluttede anlæg
Den mest udbredte anvendelse er nettilsluttede anlæg. Anlægget virker ved at solcellestrømmen passerer en inverter, der gør det muligt at bruge energien direkte i husholdningen. Overskudsstrøm kan leveres ud på nettet.
 
Tegning/diagram, der viser anvendelsen af nettilsluttede solcelleanlæg.
 
Anlæg til ødrift
Dette vil normalt være mindre anlæg til kolonihavehuse, camping o.l., hvor energien leveres til et batteri, som kan forsyne mindre forbrugsartikler med jævnstrøm. I områder uden elnet kan man lave store centrale anlæg til hele landsbyer efter samme princip.
 
Placering 
For at yde optimalt skal solcelleanlægget placeres, så det bliver så solbeskinnet som muligt. Det vil sige, at orienteringen skal være mellem sydøst og sydvest, og hældningen i forhold til vandret skal være mellem 15 og 60 grader. Før man vælger den endelige placering af solcelleanlægget, bør man tjekke følgende: 
 
  • Hvad siger lokalplanen - specielt i sommerhusområder? 
  • Er huset fredet? 
  • Er der facadecensur? 
  • Hvad siger Småhusreglementet mht. højdegrænseplan? 
  • Er der skyggende træer, bygningsdele, flagstænger eller lignende? 
  • Kan der forekomme generende reflektioner? 
  • Hvor er den ideelle placering i forhold til orientering og hældning? 
 
Vær opmærksom på, at et solcelleanlægs ydelse kan være meget følsomt over for skygger, som derfor principielt bør undgås.