Restspændinger i metaller
Restspændinger (også kaldet tøjninger) i metalkomponenter, f.eks. af stål eller aluminium, opbygges under materialebehandling og brug. Disse spændinger har stor indflydelse på materialets egenskaber, såsom udmattelsesstyrke og modstand mod spændingskorrosion, og dermed levetiden af de færdige produkter.
Baseret på viden om belastningsniveauet og fordelingen er det muligt at opnå bedre, mere omkostningseffektive og pålidelige produkter f.eks. ved at validere eller give input til Finite Element [j1] computermodeller. Restspændinger kan vise sig som deformation under efterbearbejdning eller som tidligt træthedsbrud, hvilket ofte medfører overdrevne sikkerhedsfaktorer.At kende restspændingsniveauerne gør det derfor muligt at:
Forbedre design af komponenter
Optimere maskinindstillinger i produktionen
Få en hurtigere produktudvikling (kortere lanceringstid til markedet)
Reducere overdrevne sikkerhedsfaktorer
Mindske materialeforbruget
Forbedre levetid og levetidsestimater for produkter
Mindske behov for (ekstra) produktgarantier eller reservedele
Vi anvender mange forskellige måleteknikker afhængigt af den individuelle prøve og ønskerne til information om restspænding. Spændingerne kan måles nøjagtigt ved hjælp af både destruktive og ikke-destruktive metoder, og informationsdybden kan variere fra overfladen til flere cm i dybden.
Da den bedst egnede metode varierer betydeligt med materiale, geometri og behandlingshistorie, er hvert tilfælde unikt. Valget af metode afhænger af komponentgeometrien, materialet, den krævede rumlige detaljeringsgrad, og hvor dybt ind i materialet der skal måles. Spørg vores eksperter for at finde ud af, hvordan vi bedst kan udføre de målinger, der kan forbedre produktet.
Udover de mere traditionelle teknikker til bestemmelse af restspænding, såsom røntgendiffraktion, hulboring og konturkortlægning, tilbyder vi restspændingsmåling ved hjælp af højintensiv røntgen- eller neutron-stråling fra større forskningsanlæg. Sådanne analyser kan afsløre både størrelsesordener og de fysiske retninger af spændinger i 3D inde i et objekt. Dette sker på en ikke-destruktiv måde og med færre begrænsninger på objektgeometrien og med mulighed for at følge belastningen under processer som udmattelsesprøvning eller i produktionen.