Teknologi giver tandhjulsproducent et ekstra gear: Vil holde produktionen kørende om natten

Kristian Damlund Gregersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 82.

-

Teknologi giver tandhjulsproducent et ekstra gear: Vil holde produktionen kørende om natten

Tandhjulsproducenten Osvald Jensen A/S har et ønske om at kunne producere både dag og nat, og det kan avanceret 3D-kamerateknologi og CAD-modeller hjælpe virksomheden med. Det viser test med teknologien hos Teknologisk Institut i et MADE Demonstrationsprojekt.

 

Hver aften og nat står den ellers travle produktion stille hos den familieejede virksomhed Osvald Jensen A/S, der producerer specialfremstillede tandhjul.

Det gør den, fordi mange af maskinerne manuelt skal fodres med magasiner med geardele. Nogle af maskinerne skal fodres med magasiner hvert kvarter, mens andre skal have nye dele hver femte time.

Det er både tidskrævende, og har indtil nu gjort det besværligt for virksomheden at skrue op for produktionen, når de arbejder med de mange skræddersyede tandhjul.

− Vores udfordring er, at vi gerne vil have en robot til at lægge emner op i en skinne, så vores maskiner kan køre videre, når vi går hjem om eftermiddagen. Vi producerer mange forskellige emner, så vi har brug for en løsning, hvor det er nemt at omstille til nye emner, fortæller Lotte Bruun Jensen, der er CEO hos Osvald Jensen A/S og i øvrigt også medlem af MADE’s bestyrelse.

Derfor blev virksomheden en del af et MADE Demonstrationsprojekt, hvor de fik hjælp af roboteksperter fra Teknologisk Institut.

En vision for fremtiden

Osvald Jensen har siden 1911 produceret transmissionsdele som tandhjul i alle afstøbninger til alt lige fra intern logistik til transportbånd til mere specialiserede anvendelser som blodprøvemaskiner.

Virksomheden producerer udelukkende til ordre og tilpasser alle produkter til kundernes specifikke behov. Derfor er der også tale om mange forskellige emner, der skal kunne håndteres i produktionen.

Gennem samarbejdet med Teknologisk Institut har virksomheden fået udviklet og testet en robotløsning, der kan håndtere de mange forskellige emner.

Robotten kan ved hjælp af et avanceret 3D-kamera og CAD-modeller identificere og håndtere de små, reflekterende geardele med præcision. Det smarte system matcher nemlig et 3D-billede af emnerne med en CAD-model, så robotten præcist ved, hvor den skal gribe. 

− Det, der virkelig har imponeret os, er, hvor nemt det er at omstille robotten til nye emner, forklarer Lotte Bruun Jensen.

− Med et par klik på en computer kan vi programmere robotten til at håndtere et helt nyt produkt. Det er afgørende for os, da vi ofte har små serier og mange forskellige emner, tilføjer hun.

 

"Det her betyder, at vi ikke længere er nervøse for at kaste os ud i det. Vi kan gå til en leverandør med præcise krav og viden om, at det kan lade sig gøre, og at det virker. Det giver os en god ro i maven, når vi skal foretage en investering."

Ro i maven

MADE Demonstrationsprojektet med Teknologisk Institut har ikke bare bevist, at robotløsningen fungerer, men har også givet Osvald Jensen A/S den nødvendige viden og tryghed til at tage det næste skridt.

Og med udsigt til at kunne øge kapaciteten med hele 50 procent natten over og frigive nogle medarbejdere til andre opgaver, er begejstringen hos Lotte Bruun Jensen stor:

− Det her betyder, at vi ikke længere er nervøse for at kaste os ud i det. Vi kan gå til en leverandør med præcise krav og viden om, at det kan lade sig gøre, og at det virker. Det giver os en god ro i maven, når vi skal foretage en investering på en halv eller en hel million, siger Lotte Bruun Jensen.
 

Vil du også gerne have testet, om din virksomheds manuelle processer kan automatiseres? Så tag fat i seniorspecialist Martin Mølbach Olsen på 72 20 39 78 eller mmo@teknologisk.dk.

 

Hvem er Osvald Jensen A/S?

Osvald Jensen A/S er en familiejet virksomhed grundlagt i 1911, der specialiserer sig i produktionen af skræddersyede transmissionsdele, herunder tandhjul.

Virksomheden ligger i Skovlunde og producerer og leverer produkter til en bred vifte af anvendelser, fra intern logistik og transportbånd til mere specialiserede opgaver såsom blodprøvemaskiner.


​Hvordan kan jeg komme med i et MADE Demonstrationsprojekt?

​Ansøg nu og få hjælp i form af ny viden til at løse jeres konkrete udfordring.

​​I et MADE Demonstrationsprojekt får SMV'er hjælp til at løse konkrete udfordringer, afprøve nye produktionsteknologier eller nye materialer i skræddersyede forløb.

​I kan ansøge om at modtage støtte for at dække lønudgifter til både den ansøgende virksomhed og øvrige projektpartnere. Det maksimale ansøgte projektbudget kan være på op til 300.000 kroner, hvoraf 50 procent af projektbudgettet udbetales som støtte.

Projekternes varighed er typisk fra tre til seks måneder, og I er selv med til at pege på de partnere, I gerne vil have med i projektet, så I sikrer at projektet bliver tilpasset jeres behov.

MADE Demonstrationsprojekter er medfinansieret af den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.​

For at sikre flest mulige succesfulde ansøgninger, vil vi opfordre dig til at kontakte MADE inden indsendelse af ansøgning.​

​Der er løbende tilmeldingsfrist på ansøgninger.

​Læs mere om MADE Demonstrationsprojekt