Teknologisk Institut afdækker stort potentiale for nye værktøjsdroner

Lars  Dalgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 39 83.

En drone flyver tæt på en grøn plante

Teknologisk Institut afdækker stort potentiale for nye værktøjsdroner

Teknologisk Institut vil åbne nye kommercielle markeder ved at montere værktøjer på droner, så de kan udføre arbejdsprocesser i direkte interaktion med omgivelserne.

Dronebranchen er i kraftig udvikling og vækst - især inden for inspektion, opmåling og mapping. Teknologisk Institut arbejder på at udvikle mere teknologisk avancerede værktøjsdroner, der ikke blot kan identificere et problem, men også er i stand til selv at løse det. Udviklingsarbejdet foregår i regi af resultatkontrakten "Drones-as-a-tool" med Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Udviklingsprojektet åbner nye forretningsmuligheder og Analyse og Erhvervsfremme har udarbejdet potentialeanalyser for syv brancher for at identificere mulighederne for værktøjsdroner. Analyserne viser, at især inden for vindmølleindustrien, luftfart og gartneribranchen er der stort potentiale for, at værktøjsdroner kan bidrage til at reducere omkostninger og øge sikkerheden.

  • I vindmølleindustrien er det særligt arbejdsgange inden for service og vedligehold, som kan effektiveres ved hjælp af værktøjsdroner. Det kan f.eks. være inspektions- og logistikopgaver ved vanskeligt tilgængelige møller, men også reparationsopgaver, såsom malingsskader, hvor værktøjsdroner med sprøjtefunktion kan udbedre skaderne uden at møllevingen skal afmonteres.
  • I gartneribranchen er der muligheder i forhold til tidlig detektion af skadedyr og sygdomme, som kan opspores ved hjælp af visionsteknologi, samt ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse ved hjælp af præcisionssprøjtning med plantebeskyttelsesmidler.
  • I luftfartsbranchen vil værktøjsdroner kunne benyttes til opgaver som af-isning og vask.

Næste skridt i projektet er at indgå samarbejde med relevante virksomheder om at udarbejde demonstrations- og businesscases samt videreudvikle de tekniske løsninger. Kunne det være relevant for din virksomhed at deltage i udviklingsarbejdet, eller kender du til en relevant virksomhed, hører vi gerne fra dig.

Kontakt:

Lars Dalgaard, sektionsleder, Servicerobotter, telefon: 72203983, e-mail: ldd@teknologisk.dk