Teknologisk Institut fastholder styrkeposition - 2018

Juan  Farré

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 10.

Årsrapport 2018 - Web - Forside

Teknologisk Institut fastholder styrkeposition - 2018

Pressemeddelelse 6. maj 2019, opdateret 1. oktober 2020.

Teknologisk Institut fastholder stabil og bæredygtig udvikling, viser Instituttets regnskab for 2018.

Teknologisk Institut fastholder en koncernomsætning på 1.122 mio. kr. og et overskud på 42 mio. kr. i regnskabet for 2018, hvilket er 11 mio. kr. højere end budgettet. Sammenlignet med året før er de sorte tal på bundlinjen stort set identiske med 2017, og Instituttet betegner resultatet som tilfredsstillende.

- Vores omdrejningspunkt er, at et stærkt Teknologisk Institut er med til at skabe stærke danske virksomheder og midlet er vores teknologiske serviceydelser, som skaber innovation. Set i det lys, ser vi frem til at fortsætte arbejdet med at yde kompetent teknologisk service til danske virksomheder og derved samfundet som et hele, siger adm. direktør Søren Stjernqvist, Teknologisk Institut.

Teknologisk Instituts omsætning stammer henholdsvis fra kommercielle aktiviteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter, F&U. Koncernens kommercielle omsætning udgjorde i 2018 754,3 mio. kr., hvilket er 5,9 mio. kr. lavere end året før. Moderselskabets omsætning udgjorde 604,8 mio. kr. mod 586 mio. kr. i 2017.

Se video

 

3D-print og bedre veje
- Teknologisk Institut skaber resultater ved at gennemføre forsknings- og udviklingsaktiviteter og kommercielle aktiviteter. Samspillet er omdrejningspunktet i Instituttets forretningsmodel og derfor også omdrejningspunktet for Instituttets strategiske udvikling, siger Søren Stjernqvist.

Som et led i denne udvikling har Teknologisk Institut bl.a. investeret et tocifret millionbeløb i 3D-print-teknologien, idet Instituttet i 2018 slog dørene op for Danmarks første center for industriel 3D-print. Instituttet påbegyndte også etableringen af et avanceret vejsektorlaboratorium, som skal understøtte fremtidens fysiske infrastruktur; indenfor overfladebelægninger er der investeret i den nyeste teknologi, der bringer Teknologisk Institut i front indenfor at kunne udvikle funktionsoptimerede overfladebelægninger til industrien.

Teknologiske løsninger til verdensmål
I projektet ”Grøn Beton”, hvor Teknologisk Institut er projektleder, er der flere steder i Danmark blevet opført dele af broer, med ny, klimavenlig cement med et markant lavere CO2-aftryk end tidligere set. Projektet, som blev fremlagt i starten af 2019, har vakt dansk og international opsigt.

- Vi tror på, at viden og teknologisk udvikling kan bidrage til at opnå FN’s 17 verdensmål om ansvarlig og bæredygtig udvikling. Det skal gøres i tæt samarbejde med byggeriet, industrien, danske myndigheder og den danske og internationale forskning. Instituttet deltager allerede aktivt i udvikling og implementering af teknologiske løsninger, der medvirker til opfyldelse af verdensmålene, siger Søren Stjernqvist.

Læs mere

Opdateret 1. oktober 2020: Adm. direktør Søren Stjernqvist er fratrådt. Juan Farré er ny adm. direktør.