Teknologisk Institut har udviklet ny PFAS-fri nanocoating

Fugt, spyt og sved kan forringe levetiden af eksempelvis smart wearables og elektronik i kontakt med huden. Derfor har Teknologisk Institut nu udviklet en ny transparent nanocoating, der beskytter mod netop dette. Coatingen er PFAS-fri, og dermed mere miljøvenlig samt fremtidssikret ift. kommende EU-regulativer, der forventeligt vil forbyde brugen af PFAS i produkter, hvor det ikke er essentielt.

En ny usynlig nanocoating fra Teknologisk Institut skal beskytte små genstande, der bruges på kroppen, mod fugt, spyt og sved. Som noget helt nyt for denne type coating, som instituttet har produceret i mere end 15 år, er den fri for organiske fluorforbindelser - eller PFAS, som er den samlede betegnelse for denne type stoffer.

- Det er en teknologisk avanceret belægning, som især er tænkt til små komponenter, der udsættes for fugt af den ene eller den anden slags. Det kunne være medicinalprodukter som fx høreapparater eller andre personlige produkter, der bruges tæt på kroppen, fortæller Susan Rudd Cooper, sektionsleder på Teknologisk Institut og specialist i nanocoatings.

Til produkter tæt på kroppen

På Teknologisk Institut har man mere end 15 års erfaring med udvikling og produktion af nanocoatings, og man driver i dag en ISO 9001-certificeret produktion på området. Denne erfaring har været uvurderlig i udviklingen af den nye coating.

- Måden, vi laver coatingen på, resulterer i en løsning, der både er usynlig, meget tynd og meget holdbar – og så er den vigtigst af alt fri for fluorstoffer. Derfor er den oplagt til produkter, der bruges tæt på kroppen, men hvor man ikke ønsker ændre det visuelle udtryk, siger Susan Rudd Cooper.

Den nye coating er kun få nanometer tyk, og den binder kemisk til overfladen - så den sidder godt fast. Coatingen ændrer ikke de optiske egenskaber, så den kan også bruges til eksempelvis objektiver og andre gennemsigtige materialer, som man vil beskytte og samtidig skal kunne se igennem.

Klar til kommende EU-regulativer

Tidligere har man brugt fluorstoffer i denne type belægninger, på samme måde som man har brugt dem til fx stegepander og tøj - fordi det har givet stor holdbarhed og gode afvisende egenskaber. Ulempen ved fluorstofferne er, at holdbarheden varer ved, når de kommer ud i miljøet eller ophober sig i kroppen, og dermed ikke nedbrydes. I stedet har de en række uønskede effekter på mennesker og miljø.

- På grund af de sundheds- og miljømæssige effekter var det afgørende for os at undgå fluorstoffer i den nye coating. Desuden kommer der forventeligt nye EU-regulativer i de næste par år, som kræver fuldstændig fjernelse af PFAS fra produkter, hvor det ikke er essentielt. Derfor ønsker vi at kunne tilbyde et fluorfrit alternativ til de kunder, der har en fluorbaseret løsning i dag, så de ikke bliver presset af den potentielt korte tidsramme, hvor PFAS bliver udfaset forklarer Susan Rudd Cooper afsluttende.

Aktiviteten er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Yderligere oplysninger

• Kontakt sektionsleder Susan Rudd Cooper, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1754,
  mail: srco@teknologisk.dk,