Teknologisk Institut og SLM Solutions samarbejder om at revolutionere metal 3D-print

Ellen M. J. Hedegaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 16 40.

3D-print produktionshal med mennesker og fire printere

Teknologisk Institut og SLM Solutions samarbejder om at revolutionere metal 3D-print

Den tyske producent af metal 3D-printere, SLM Solutions, annoncerede for nylig et samarbejde med Teknologisk Institut om at opskalere industrialiseringen af metal 3D-print – eller additive manufacturing. Partnerskabet skal revolutionere metal 3D-print industrien ved at udvikle nye parametre til SLM®-maskiner.

Kig ind i metal 3D-printer

Teknologisk Institut købte for nylig to nye SLM® metal 3D printere, og dermed er man klar til at udvikle hurtigere procesparametre for rustfrit stål og kobberlegeringen CuCr1Zr. Målet er at understøtte en omkostningseffektiv produktion ved at udnytte SLM Solutions åbne arkitektur.

Materialeudviklingssamarbejdet med SLM Solutions vil føre til nye anvendelsesmuligheder for avancerede komponenter, hvor elektrisk og termisk ledningsevne er afgørende. Desuden vil komponenter i rustfrit stål kunne fremstilles endnu hurtigere.

- Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Teknologisk Institut om højeffektive løsninger til 316L og CuCr1Zr. Teknologisk Institut vil følge SLM Solutions standarder for materialeudvikling og kvalificering, hvilket gør os i stand til at levere materialeparametre af samme høje kvalitet som enhver anden ny SLM® materialeparameter, fortæller Christoph Wangenheim, Head of Additive Material Products & Development hos SLM Solutions.

Partnerskabet mellem Teknologisk Institut og SLM Solutions er det naturlige næste skridt i et efterhånden mangeårigt samarbejde.

Samarbejdet med SLM Solutions er yderst interessant for os. Med deres ekspertise i speciallegeringer til 3D-print får vi gennem samarbejdet et unikt indblik i fremtidige muligheder

- Ellen M. J. Hedegaard, Teknologisk Institut

3D-print i varierende lagtykkelser

Udviklingen gør det muligt at printe kobberlegeringen CuCr1Zr i varierende lagtykkelser. Det skaber nye business cases, når 3D-print skal bruges til avancerede komponenter, hvor elektrisk og termisk ledningsevne er vigtig. Med op til 92 % IACS efter varmebehandling har CuCr1Zr stadig meget høj elektrisk ledningsevne ved op til 300 MPa ultimativ trækstyrke. Omvendt er SLM Solutions' rustfri stål 316L et austenitisk højkromstål med fremragende bearbejdelighed på SLM Solutions' 3D-printere. 316L bruges ofte i applikationer, der kræver gode mekaniske egenskaber og fremragende korrosionsbestandighed, især i kloridmiljøer. Her vil Teknologisk Institut udvikle hurtigere procesparametre for rustfrit stål 316L, hvilket gør det muligt at printe komponenter til en lavere pris.
SE VORES SERVICES TIL MATERIALEUDVIKLING

Teknologisk Institut har i dag mere end 30 års erfaring med additive manufacturing, og med moderne industrielle printfaciliteter i Aarhus kan man tilbyde 3D-printede komponenter i en række metal- og polymermaterialer samt skræddersy en løsning, der passer perfekt til kundernes behov.

Med dette banebrydende partnerskab vil både industrialiseringen og brugen af metal 3D-print tage et betydeligt spring fremad.