Temadag: Skal din robot have én eller to arme?

Anders  Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 75.

-

Temadag: Skal din robot have én eller to arme?

4. marts 2025
08:15-13:00

Produktionsvirksomheder har i stor stil taget den enarmede robot til sig. Den er driftssikker, effektiv og stærk. Så må en robot med to arme vel være dobbelt så godt? Sæt kryds i kalenderen og deltag i en temadag fyldt med inspiration og indsigt.


Vær med, når vi åbner dørene til en fascinerende formiddag med fokus på humanoide robotter og deres potentiale i industrien.

Se live demonstrationer og hør eksperternes bud på, hvordan menneskelignende robotteknologi transformerer produktionsverdenen.

Teknologisk Institut inviterer dig, sammen med Erhvervshus Fyn og Odense Robotics, til en interessant temadag, hvor du kan udforske og blive klogere på, hvordan robotter ‒ med én eller flere arme og hjul ‒ effektivt kan sættes i spil.

Vi får også besøg af Christina Boutrup, der som tidligere Asien-korrespondent fra TV 2 vil give os indsigt i den hastige robotudvikling i Kina og hvad vi i Danmark kan lære af kineserne.
 

Derfor skal du deltage

  • Se den nyeste generation af toarmede produktionsrobotter i aktion 
  • Oplev, hvordan robotter med menneskelignende egenskaber løser komplekse opgaver 
  • Få indblik i konkrete implementeringer fra førende virksomheder 
  • Mød eksperter og leverandører i robotbranchen 
  • Netværk med andre professionelle under den inkluderede frokost

Program

Med forbehold for ændringer.

08:15-08:45 | Velkomst og morgenkaffe

08:45-09:05 | Fremtidens produktion med humanoide og toarmede robotter

Søren Peter Johansen, der er faglig leder på Teknologisk Institut, giver et hurtigt overblik over fremtidens produktion med menneskelignende robotter.

09:05-09:35 | Erfaringer med toarmede robotter fra japanske produktionslinjer

Yuichiro Kawasumi fra Kawada Robotics i Japan deler erfaringer med Nextage, der allerede anvendes på produktionslinjer i Japan.

09:35-10:15 | Indsigt fra Asien: Hvad kan vi lære af kineserne?

Christina Boutrup, tidligere Asien-korrespondent for TV 2, giver indsigt i robotudviklingen i Kina, hvor udviklingen går stærkt, og hvad vi kan lære af kineserne.

10:15-10:30 | Pause

10:30-11:00 | Hvordan kan humanoide robotter understøtte mennesker med logistikopgaver?

Silvia Quartulli fra PAL Robotics i Spanien fortæller om, hvordan humanoide robotter kan understøtte mennesker med logistikopgaver.

11:00-11:30 | Europæiske eksempler på to-armede robotter i produktionen

Jesper Lundstedt fra ABB i Sverige præsenterer cases med den toarmede YuMi-robot, der i dag anvendes i flere europæiske produktionsvirksomheder

11:30-12:00 | Sådan hjælper EDOcobot dig videre på din robotrejse med en- eller toarmede robotter

12:00-12:30 | Netværksfrokost med live demonstration af de toarmede robotter YuMi og Nextage

12:30-13:00 | Skrub af‒brunsviger

13:00 | Tak for i dag


Deltagerprofil

Arrangementet henvender sig til...

  • Automationsingeniører

  • Produktionschefer

  • Tekniske ledere

  • R&D-medarbejdere

  • Beslutningstagere inden for produktion og automation


Hvor, hvornår og hvad koster det?

Teknologisk Institut
Forskerparken 10F
5230 Odense M

Tirsdag den 4. marts 2025
08:15-13:00

Pris: 0,- kroner


Om EDOcobot

EDOcobot er et projekt, der har til formål at udbrede anvendelsen af kollaborative robotter i små og mellemstore produktions- og logistikvirksomheder for at øge effektiviteten og produktiviteten samt generelt højne det digitale niveau.

I et EDOcobot-forløb bliver virksomhedens digitale modenhedsniveau (Digital Maturity Assessment – DMA) vurderet til en start samt virksomhedens behov og muligheder for implementering af en cobot-løsning.

EDOcobot er en del af European Digital Innovation Hub Odense (EDIH Odense) og en ud af mere end 150 EDIH'er i Europa.

EDOcobot udbydes af Erhvervshus Fyn, der er ansvarlig operatør, i samarbejde med Teknologisk Institut, Odense Robotics samt det Syddanske EU-Kontor (SDEO) og Enterprise Europe Network (EEN).

EDIH Odense og EDOcobot er medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.


-