Test af operationsmasker - Vi kan hjælpe dig
Kirurgiske masker - også kaldet medicinske mundbind - er løstsiddende engangsmasker, der dækker næse og mund og danner en barriere mellem mund og næse på bæreren og potentielle forurenende stoffer i det umiddelbare miljø.
Kirurgiske masker er typisk lavet af en kombination af forskellige typer ikke-vævet stof, såsom polypropylen, polyester og rayon. De har vandafvisende lag, indvendige filterlag og justerbare stropper for at sikre en tætsiddende pasform. De er designet til at bortfiltrere store partikler såsom støv, pollen og luftbårne patogener for at hjælpe med at reducere risikoen for infektion. Maskerne kategoriseres i Type I, Type II og Type IIR afhængig af deres ydeevne.
Sådan testes operationsmasker
Kirurgiske masker testes i overensstemmelse med kravene i EN 14683:2019+AC:2019, som er en harmoniseret europæisk standard, der dækker sikkerheds- og ydeevnekravene til medicinske ansigtsmasker. Testen omfatter evaluering af bakteriel filtreringseffektivitet, væskeresistens, renhed og åndbarhed. Testene udføres ofte af tredjepartscertificeringsorganer og notificerede organer.
Sådan kommer du videre
Brugere, producenter og importører kan få testet masker efter EN 14683:2019+AC:2019 hos Teknologisk Institut. Har du behov for få udtaget prøverne på et statistisk grundlag, kan vi også gennemføre dette med afsæt i DS ISO 2859-1. Endelig, er du i tvivl om kvaliteten af en testrapport, vil vi gerne gennemgå materialet og vurdere om der er behov for supplerende test.
Er maskerne blevet for gamle?
Hvis man har anskaffet sig store mængder af beskyttelsesudstyr, kan det ske, at nogle masker overskrider deres udløbsdato. For at afklare, om disse masker stadig tilbyder tilstrækkelig beskyttelse, tilbyder vi nu en test af de lagrede masker. Endvidere kan vores akkrediterede testlaboratorium undersøge muligheden for at forlænge maskernes holdbarhed, eksempelvis med to år.
Har du mundbind som du ønsker at få testet, kan du sende produktet til:
Teknologisk Institut
Center for Plast og Emballage
Gregersensvej 8H
2630 Taastrup
Att.: Jens Christiansen