Test og Udvikling af In Vitro Diagnostik (IVD) - Udvikling af Biomarkører

Opdagelse og udvikling af biomarkører – vejen til personlig medicin

Forøg chancen for klinisk anvendelighed af din biomarkørkandidat
Mange nye og lovende biomarkører har set dagens lys, men ikke desto mindre eksisterer der kun få klinisk validerede biomarkører. Nyopdagede biomarkørers sandsynlighed for klinisk anvendelighed kan øges ved at udføre en målrettet verificering i en stor patientkohorte. Et veludført verificeringsstudie kan forkorte din liste over biomarkørkandidater forud for den omkostningstunge kliniske validering.

Bestemmelse af biomarkører uden udvikling af antistof
Målrettede massespektrometri-baserede analyser (SRM / MRM) gør det muligt at identificere og kvantificere en protein-biomarkør, eller et helt panel af biomarkører, samtidigt. Målrettede MS-analyser (Targeted Proteomics) er særdeles sensitive og specifikke, og analysemetoderne kræver ikke kostbar udvikling af antistoffer. Med massespektrometri kan man udvikle analysemetoder, der specifikt kvantificerer en bestemt isomer eller et protein med en klinisk relevant post-translationel-modifikation (PTM). Desuden undgås udfordringer med krydsreaktivitet af antistoffer og variation mellem produktions­batches.

At søge efter nye biomarkører – med vidvinkel og lup!
Sandsynligheden for at finde klinisk relevante markører kan øges ved at anvende forskellige komplementære teknologier til at lede efter nye biomarkører. En eksperimentel tilgang, hvor en række objektive og meget følsomme teknologier anvendes, kan potentielt føre til opdagelsen af nye og hidtil ukendte biomarkører. En videnbaseret tilgang, hvor man ud fra allerede kendte molekylære sygdomsmekanismer eller markørkandidater samler en liste over potentielle biomarkører til yderligere undersøgelse, kan supplere de eksperimentelle studier. Ved at kombinere flere komplementære metoder og teknologier kan man generere data, og opnå viden der kan underbygge udvælgelsen af de rigtige biomarkørkandidater.

Ikke al genomisk variation udtrykkes fænotypisk
Variation identificeret på DNA- eller RNA-niveau kan være ”ikke-betydende”, og dermed ikke føre til en ændring i selve udtrykket af en sygdom (fænotypen). Ændringer i DNA-sekvens eller RNA-niveau kan også være indirekte korreleret med sygdomsfænotypen, fx via et kompliceret netværk af aktiverings- og inhiberingsmekanismer. Studier på proteomniveau, hvor det er muligt at kvantificere mange proteiner og undersøge proteinfunktion og -aktivitet, kan fx linke identificeret genomisk variation til sygdomsfænotype. Det er velkendt, at især post-translationelle-modifikationer, fx phosphoryleringsændringer, er vigtige for proteinaktivitet og -funktion.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

• Erfaring med mange forskellige klinisk relevante matricer og oprensningsteknikker til fx urin, serum, cerebrospinalvæske, cellelinjer, hud- og vævsbiopsier.
• Identificering og karakterisering af proteiners post-translationelle-modifikationer, fx phosphorylering og glycosylering.
• Standardteknologier til verificering af biomarkørkandidater, fx ELISA, qPCR og FISH.
• Studier, hvor der søges efter nye biomarkører ved brug af high-resolution kvantitativ proteomics og multiplex målrettet proteomics (targeted proteomics) og Next Generation Sequencing (NGS).
• Verificering af biomarkørkandidater med kvantitativ målrettet proteomics, Multiple/Selected Reaction Monitoring (MRM/SRM).
• Adgang til et team af tværfaglige, dedikerede eksperter med hands-on-erfaring med HR-MS, LC-MS/MS, GC-MS, HPLC, NGS, PCR, FISH, RAMAN, FTIR, immunassays og fag-display.
• Erfaring med DNA- og RNA-NGS til mikrobiel- og patogendiagnostik og funktionelle studier.
• Identificering og udvikling af ligander til anvendelse i biomarkørassays ved brug af fag-display-teknologi.