Tværgående samarbejde skal finde nye tiltag inden for rensning af regnvand

Et nyt projektnetværk med Teknologisk Institut i spidsen skal bruge de næste knap to år på at bidrage til løsning af flere velkendte problemer inden for rensning af regnvand: Der mangler overblik over krav til rensning af vandet, eksisterende renseløsninger og retningslinjer for dokumentation af løsningerne, hvilket gør det svært at opnå tilladelse til at udlede eller nedsive regnvand.

”Det er en svær og tidskrævende opgave for mange kommuner at vurdere, om de kan give tilladelse til nedsivning eller udledning af regnvand i hvert enkelt tilfælde, fordi der ikke er overblik over, hvilke løsninger der renser regnvandet i tilstrækkelig grad. Samtidig vil producenterne gerne kunne dokumentere, at deres løsning opfylder kravene til rensning af vandet, men ved ikke hvordan de skal gøre det,” fortæller Karin Cederkvist, seniorspecialist i Teknologisk Instituts Rørcenter og leder af projektnetværket ”Regnrensning, der BAT’er”.

”BAT” - Best Available Technology - er et af de begreber, der skal kigges nærmere på – for hvad er egentlig den bedste tilgængelige teknologi til rensning af regnvand? Er det én teknologi eller en kombination af flere forskellige? Og er der én teknologi, der er bedre i alle tilfælde, eller afhænger det af den enkelte situation? Hvornår er en teknologi dokumenteret godt nok? Det er spørgsmål som disse, der ønskes besvaret gennem netværket.

Manglende rammer udfordrer kommunerne

Regnvandskvalitet er et komplekst felt med mange aspekter og mange ubekendte faktorer, fordi regnvand i sig selv er meget uforudsigeligt og varierer meget i kvalitet. Derfor er det svært at definere på forhånd, hvor forurenet vandet er, og hvad man så må udlede eller ikke udlede.

I februar 2019 afholdt man det første møde i projektnetværket med deltagelse fra kommuner, forsyningsselskaber og producenter af renseløsninger, hvor en af problemstillingerne blev skitseret:

”Det er kommunerne der i hvert enkelt tilfælde skal give tilladelse til nedsivning eller udledning af regnvand og det skal ske i henhold til kvaliteten af regnvandet, så vi passer på miljøet. Problemet er, at kommunerne ingen konkrete rammer har for, hvordan de skal gøre det – de rammer skal netværket arbejde hen imod at sætte. Derfor efterspørger kommunerne hjælp fra Miljøstyrelsen, som deltog på vores første møde, og som vi er i løbende dialog med,” siger Karin Cederkvist.

Klimaet i fokus hos deltagerne

Hvis projektnetværket skal blive en succes, er det vigtigt, at der er opbakning fra de involverede aktører – og det er heldigvis også tilfældet.

Allan Bruus er plan- og projektkoordinator i Forsyning Helsingør og han fremhæver især netværkets vigtige rolle ift. at facilitere noget viden, der kan gøre kommuner, forsyninger og producenter i stand til at håndtere klimaforandringerne bedst muligt:

”Vi har brug for et vidensløft og en koordineret indsats på dette område set i lyset af udviklingen i klimaet, hvor vores byer nu og i fremtiden skal sikres med en kombination af miljøbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse og den rette håndtering af regnvand,” siger han.

På kommunesiden har projektnetværket bl.a. deltagelse fra landets folkerigeste af slagsen, Københavns Kommune. Også her udgør klimatilpasning en stor del af motivationen for at deltage:

”Københavns Kommune har et ønske om at eksekvere hurtigere på projekterne og målsætningerne indeholdt i kommunens skybrudsplan. Herigennem er det intentionen, at sikre byens borgere bedre mod fremtidens hyppigere og mere intense skybrud,” fortæller Matias Hede, projektleder i Klimatilpasning Øst i Københavns Kommune.

Der skal handling bag ordene

Karin Cederkvist har arbejdet med kvalitet af regnvand i mange år og har i den tid været vidne til at de primære aktører på området, forsyningsselskaber, kommuner og producenter af renseløsninger, gentagne gange har forsøgt at løse problemet gennem forskellige netværksprojekter. Hvert projekt har gjort aktørerne klogere på problemstillingerne og øget videndelingen på området. Nu skal den viden bringes i spil på en måde, der hjælper flest muligt – og dialog skal følges op af handling.

”Derfor har vi med projektnetværket ”Regnrensning, der BAT’er” skabt et forum, hvor de forskellige typer af interessenter kan mødes og gøre det hele lidt mere konkret, så vi i fællesskab kan finde ud af, hvordan vi kan løfte det her,” fortæller Karin Cederkvist.

Ny tilgang til problemløsningen

Karin valgte at involvere nogle Teknologisk Institut-kolleger i netværksprojektet for at få et nyt perspektiv på problemstillingen: ”Jeg var i tvivl om, hvorvidt man faktisk var nødt til at gribe problemet an på en anden måde, hvis der skulle komme mere ud af det end ved tidligere, lignende projekter. Derfor tog jeg fat i Troels Behrenthz Andersen og Rune Skovsø Møller, der er eksperter i innovations- og idéudviklingsprocesser.” Troels og Rune er innovationskonsulenter og fungerer som facilitatorer af netværkets møder:

”Vi bruger innovationsmetoden Design Thinking, der tager udgangspunkt i en markedsrettet, involverende proces, hvor vi begynder med at forstå problemet og den kontekst der ligger bagved,” fortæller Rune Skovsø Møller.

Inden for Design Thinking-metoden sikrer man sig, at de løsninger, man finder frem til, giver mening og skaber værdi for brugerne, inden man går i dybden. Når man har afdækket problemet og begynder at tænke i løsninger, skal det gøres så håndgribeligt og konkret som muligt, så man kan genbesøge de relevante aktører og teste løsningskonceptet hos dem på en måde, de kan forholde sig til.

”Vi som facilitatorer styrer processen og sikrer, at tilgangen bliver fulgt, men det er i høj grad deltagerne selv, der er med til at skabe indholdet i Design Thinking-metoden. Derfor er det centralt for netværkets succes, at deltagerne er indstillet på at bidrage aktivt,” understreger Rune Skovsø Møller.

Jo flere, jo bedre

På trods af områdets uforudsigelighed skal projektnetværket bidrage til, at forsyninger, kommuner og producenter af renseløsninger kan få afklaret deres respektive tvivlsspørgsmål – at få fundet frem til en løsning, der kan håndtere og rense regnvandet tilstrækkeligt, men også at finde ud af, hvad der er tilstrækkeligt og hvordan det i så fald skal dokumenteres.

Netværket løber frem til 2022 og har i øjeblikket deltagelse af 12 kommuner, 11 forsyninger, 4 producenter og 2 rådgivere, men tager løbende imod nye tilmeldinger. Ønsker din organisation at bidrage til problemløsningen i projektnetværket, kan du kontakte Maria Burup på mlb@teknologisk.dk eller 7220 1133. Her kan du læse mere om netværket, og se om det er noget for dig.