Udvidet producentansvar for emballage

Fra 2025 indføres udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der bruger emballage til at fylde egne produkter i, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.

Hvem er omfattet af producentansvaret?
Alle virksomheder, der pakker deres produkter i emballager, eller importerer emballerede produkter, bliver omfattet af det kommende producentansvar. Det er således ikke emballagefabrikanten, der bliver ansvarlig, men den der benytter emballagen. Den samlede regning for håndtering af emballageaffaldet for dansk erhvervsliv lyder på 1,3 – 1,8 mia. kr. om året, når producentansvaret bliver indført.

Forpligtelsen betyder, at man som virksomhed bliver pålagt at foranstalte og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når disse bliver til affald. Formålet er at kæde produktionsfasen sammen med affaldsfasen, så man som producent betaler den samlede regning for produktets miljøpåvirkning – også når det bliver til affald.

Den nye pligt kommer som følge af EU’s reviderede emballagedirektiv og affaldsdirektiv fra 2018, og træder i kraft i Danmark 1. januar 2025.   

Individuelle systemer er ofte dyre og ineffektive
Producentansvaret betyder ikke, at den enkelte producent skal organisere indsamling hos alle landets husstande for at hente eget emballageaffald. Det ville både være for dyrt, ineffektivt og også dårligt for miljøet. Derfor lægges der i praksis op til, at produ-centerne skal organisere sig i en kollektiv ordning, der på vegne af alle producenterne, står for opgaven.

Kollektivordningen løfter således det juridiske og praktiske ansvar på vegne af alle producenterne. Det kan ske ved at indgå aftaler med kommunerne om indsamling, og dernæst udbyde emballageaffaldet til robotsortering og genanvendelse. På den måde minimeres omkostningerne til det samlede system, og miljøeffekten maksimeres, fordi der skabes grobund for investeringer i sofistikeret affaldsteknologi. Virksomhederne kan også vælge at indgå aftaler med private operatører om denne opgave. Interessenterne forhandler i øjeblikket med Miljøministeriet om, hvordan dette implementeres i Danmark. Alle må vente på et svar fra disse forhandlinger til ultimo 2021. 

Udgifter til et kollektivt indsamlings- og sorteringssystem
Det koster mange penge at indsamle og genanvende affald, og den kollektive ordning finansieres derfor ved, at medlemmerne bliver opkrævet et gebyr, der svarer til omkostningen ved at behandle deres emballageaffald. Ønsker en producent at løfte ansvaret individuelt, kan det også lade sig gøre, hvis man kan dokumentere genanvendelsen af egne emballager.

Man skal også være opmærksom på, at det vil kræve meget store investeringer at etablere en kollektiv indsamlingsordning. Disse investeringer vil tage lang tid at planlægge og implementere i praksis. Derfor er tre kalenderår fra en eventuel konsensus i Miljøministeriet ultimo 2021 ultrakort tid til de milliardinvesteringer, der skal til for, at der er et fuldt kørende system 1. januar 2025. De kan være meget vanskelige at opnå i praksis. Derudover skal man også være meget opmærksom på, at de store investeringer skal afskrives over mange år. Bliver licitationskontrakterne korte, skal udstyret afskrives på denne kortere tid, og det ender med at blive dyrere.

Incitament til cirkulært design
Mange vil synes, at dette nye system med gebyrer er besværligt. Meningen med denne model er, at gebyret er baseret på, hvor let genanvendelig emballagen er samt den værdi, som genanvendte råvarer kan indbringe. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet. På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen.

Det udvidede producentansvar kan blive et helt centralt værktøj i den cirkulære økonomi. Det betyder derfor, at alle der pakker sine produkter ind skal gentænke sine emballager og emballagematerialer hele vejen til genanvendelse. Det bliver for mange en større mental omstilling, hvor man ikke venter med at vælge sin emballage til sidste øjeblik. Og det er også hele ideen!

Genanvendelsesdefinitioner
EU og Danmark kører i øjeblikket med følgende emballageaffaldspyramide i prioriteret rækkefølge:

1.    Genbrug af samme emballage efter evt. rengøring
2.    Materialegenvinding
3.    Forbrænding med energigenanvendelse
4.    Bionedbrydning/kompostering
5.    Losseplads

Udenfor EU har man i standarder også en ekstra behandlingsmåde mellem punkt 2 og 3, som er kemisk genanvendelse af især plastemballage. Man forestiller sig, at plastlaminater kan kemisk ombrydes til ny olie eller plast. Foreløbigt er den danske fortolkning, at kemisk genanvendelse kan ske. Det er dog slutanven-delsen, der afgør om emballageaffaldet materialegenvindes eller forbrændes med energigenanvendelse. Transformeres plastaffaldet til brændstof, så er dette ikke genvinding, men forbrænding med energi-genanvendelse. Anvendes dette i stedet til plast eller smøreolier, så er det materialegenvinding. 

Planlægning og implementering
Selvom vi alle gerne vil kende de vigtige betingelser, vi skal efterleve i fremtiden, så vi kan få den fornødne tid til at planlægge og implementere, er vi nok alligevel nødt til at væbne os med tålmodighed. Det tager tid at nå til enighed. Uanset hvad der sker, så bør producenterne starte planlægningen, fordi alt tyder på, at der bliver meget kort tid til at implementere de nye grønne løsninger.

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her