Vær opmærksom på den nye emballageforordning

Leder i magasinet Medlemsinformation, februar 2023

I slutningen af 2022 præsenterede EU-Kommissionen et forslag til ny forordning om emballage og emballageaffald. Man skal bemærke, at en EU-forordning ikke er det samme som et nyt direktiv. En EU-forordning er fælles lovgivning, der automatisk gælder i alle EU-landene straks efter forordningen er vedtaget. Hvad betyder det i praksis og hvad skal vi være opmærksomme på i forslaget til forordningen? 

Hvis man beskæftiger sig med emballage, kender man sandsynligvis de forskellige versioner af Direktiv om Emballage og Emballageaffald, som har været gældende i snart 30 år. Et direktiv er en aftale mellem landene om at indføre lokale regler, der skal opfylde fælles mål, som skal nås i alle EU-medlemslande. Det er op til landene selv at bestemme, hvordan de vil gennemføre direktivet og opnå målet. Landene skal oftest gennemføre direktivet inden for to-tre år. Et direktiv giver derfor mere åbne rammer for, hvordan EU-loven fortolkes og gennemføres i det enkelte medlemsland. 

Det er anderledes med forordninger.  En forordning er en bindende EU-lov, der gælder direkte i medlemslandene. Det betyder, at EU har besluttet, hvordan de danske domstole og myndigheder skal anvende forordningen. Derfor skal man som virksomhed være meget opmærksom på forordningerne. Det gælder i særlig grad det nye forslag til emballageforordning, som stiller meget vidtgående krav til alle emballage-producenter og emballagebrugere. Det har vi sat fokus på i denne udgave af Medlemsinformation, hvor også en længere og mere detaljeret artikel giver et kort sammendrag af de mange bestemmelser og krav.

Forordningen rummer en del overraskelser. En af disse er, at skal en emballage betragtes som genanvendelig, skal mindst 70% (vægt) kunne genvindes. Mange havde troet på et væsentlig mindre indhold fx 30%. Udover, at dette krav kan rumme en emballageteknologisk udfordring, får det også betydning for, hvornår man kan markedsføre en emballage som genanvendelig, ligesom det også får indflydelse på, hvornår og hvor meget der skal betales i miljøafgifter. For at komplicere det yderligere er det miljøgraduerede bidrag, der indføres i forbindelse med det udvidede producentansvar stadigt uafklaret. 

Forslaget vil også begrænse emballagemængden ved direkte at forbyde visse emballagetyper. Fx krympeposer til sampak, visse net og poser, der anvendes til frugt og grøntsager, hvis vægten er mindre end 1½ kg. Der er faktisk en del grøntsagsvarer, der er under denne grænse. Det er også slut for hoteller at anvende de velkendte små flasker til shampoo og cremer. Det skal endvidere bemærkes, at producenter kan tvinges til at deltage og anvende genbrugssystemer. Hertil kommer at en række mål bliver yderligere skærpet i forhold til de gældende regler. 

Lad os tage et konkret eksempel på noget helt nyt. Forordningen vil regulere hvor store emballagerne kan være. Artikel 21 siger, at fyldmateriale fx papir- og papklip, boble-plast, træuld og EPS højst må udgøre 40% af volumen i emballagen. Denne regel kommer til at gælde for både almin-delig transportemballage og e-handel. 40% lyder umiddelbart som meget, men regner man på det, står det klart at kravet er ganske restriktivt og vil give mange problemer. Skal man fx sende et produkt med målene 30x20x10 cm (6 liter), så må transport-emballagen kun have et volumen på maksimalt 10 liter. Det svarer til en kasse på ca. 33x23x13 cm – altså med ekstra 1½ cm på alle seks sider. Vores vurdering er, at det bliver ekstremt svært at opfylde dette krav, fordi transportemballagen i praksis skal specialtilpasses detailemballagen med så små tolerancer. Det er også vores skøn, at antallet af transportskader vil stige markant, fordi stødabsorberende lag skal minimeres. Alternativt skal transportkvaliteten forbedres markant, men det er svært at forestille sig, fordi det vil stille helt andre krav til de logistiksystemer, der håndterer vores forsendelser. Det virker lidt som om man ikke rigtigt har vurderet øgede transportskaders negative indflydelse på miljøet, fordi produkter må kasseres på grund af skader.

Afslutningsvis kunne vi passende hive vores gamle traver frem: Langt den største miljøbelastning findes i produktion og distribution. Derfor er det ofte en dårlig ide at spare på emballagen og forfalde til underemballering. Ødelægges produktet er alt tabt for en mindre emballagebesparelse. 

Arkivfoto: Colourbox

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her