Varslingssystem skal advare gartnerierne mod angreb

Pressemeddelelse publiceret den 1. december 2021.

Nyt udviklingsprojekt vil udvikle et varslingssystem, som kan advare mod skadelige svampesporer i gartnerier. Derved kan der sættes tidligt ind, og brugen af sprøjtemidler kan reduceres. Perspektivet er nye typer varslingssystemer mod luftbårne skadevoldere. 

Teknologisk Institut står i spidsen for udviklingsprojektet, der vil udvikle et varslingssystem, der får alarmklokkerne til at ringe i gartneriet, når der er skadelige svampesporer i luften. Angreb fra svampesporer opdages normalt først, når det er så omfattende, at planterne begynder at rådne. Svampesporer kan nemlig ikke ses med det blotte øje.

– Vi har både sensorspecialister, materialekemikere, svampeeksperter og molekylærbiologer involveret i opgaven, som er særdeles udfordrende. Det skyldes, at luften i et gartneri i forvejen er fyldt med partikler af forskellig slags. Derfor er det ikke nogen let opgave at identificere gråskimmel, som er den svampeart, vi jagter i projektet, fortæller sensorspecialist og faglig projektleder Thor-Bjørn Ottosen fra Teknologisk Institut.

Mikroskopiske fangarme
Målet er at udvikle en lille detektorkasse bestående af to dele: Dels en partikeltæller, der i realtid måler antal og størrelse på de partikler, der svæver rundt i gartneriet og ind i detektorkassen. Når partikeltælleren registrerer partikler på størrelse med svampesporer, lukkes de videre ind i kassen til en såkaldt biosensor.

– I biosensoren sidder der peptider, en slags mikroskopiske fangarme, som skal kunne klæbe til gråskimmelsporer og intet andet. Peptiderne sidder på en form for vægt på størrelse med nogle få sandkorn, kaldet en cantilever. Når vægten bliver tynget af gråskimmelsporer, går svampealarmen i gartneriet, forklarer molekylærbiolog og seniorspecialist Majbritt Hauge Kyneb, Teknologisk Institut.

Gråskimmelsvamp dyrket i laboratoriet på Teknologisk Institut. De skal bruges til test af sensorer, der måler gråskimmelsporer i luften.

Detektoren bliver udviklet hos Senmatic A/S, der er specialiseret i styringsteknologier til gartnerier, mens cantilever-teknologien leveres af sensorspecialisten AmiNIC Aps. Peptiderne udvikles på Teknologisk Institut, mens Aarhus Universitet står for kontrolmålinger af mængden af sporer i gartnerierne.

– Vi ser gode muligheder for at kunne hjælpe vores kunder, gartnerne, med at undgå svampeangreb, hvis vi kan tilbyde dem en automatisk og tidlig alarmering om forhøjede sporeniveauer, fortæller produktchef Mads Winther fra Senmatic A/S

Skal gøre gartnerier grønnere
Målet med projektet er ikke kun at mindske de store udbyttetab, som gartnerier risikerer ved svampeangreb. Den nye teknologi skal også mindske behovet for at bruge fungicider, altså svampedræbende midler. Det glæder kvalitets- og miljøchef Merih G. Tesfamicael fra Odense-gartneriet PKM A/S, der deltager i projektet.

– Vi glæder os over udsigten til at kunne bruge færre sprøjtemidler. Det vil både medvirke til at gøre gartneriet grønnere og mindske risikoen for, at svampesporerne udvikler resistens over for de midler, der bruges.

Kan bane vej for flere varslingssystemer
Lykkes det at udvikle et online varslingssystem baseret på partikelmålinger og biosensorer, vil det være det første af sin slags i verden. Derfor vurderer projektparterne, at det kan bane vej for en række detektionssystemer rettet mod luftbårne skadevoldere, for eksempel andre plantesygdomme, allergifremkaldende pollen og husdyrsygdomme.

Projektet finder sted i perioden 2021-2025 i samarbejde mellem Teknologisk Institut, Aarhus Universitet (Institut for Miljøvidenskab), AmiNIC Aps (sensorer), Senmatic A/S (styringsteknologi) samt gartnerierne PKM, Lundegaard og Hjortebjerg. Projektet er støttet af GUDP – Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Yderligere oplysninger

• Konsulent (ph.d.) Maj Frederiksen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1480, mail: mafr@teknologisk.dk