Vejsektorens Test- og Udviklingscenter - Specialistrådgivning
Teknologisk Institut tilbyder specialistrådgivning om asfalt, veje, belægninger og prøvning af materialer til vejinfrastrukturen.
Gode, formålstjenlige og holdbare belægningsarbejder kræver en målrettet indsats fra planlægning til den efterfølgende anlægsfase samt drift og monitering. Valg af belægningsløsning, pris- og kvalitetsbevidst tilbudsindhentning, kritisk gennemgang af tilbuddene, professionelt udlægningsarbejde, og den efterfølgende kontrol og løbende tilstandsvurdering, er nødvendig for at opnå fuldt udbytte af den store investering det er, at få lagt et nyt slidlag eller renoveret en bro. Det er et spørgsmål om at være på forkant.
Med ekspertise i asfalt og ubundne materialer (grus m.m.), vejopbygning og moniteringsmetoder, kan Teknologisk Institut hjælpe offentlige myndigheder, virksomheder, og private interessenter til at træffe de rigtige valg før, under og efter et belægningsarbejde.
Det kan Teknologisk Institut hjælpe med;
- Gennemgang og kvalitetskontrol af nyudlagte belægninger på broer og veje.
- Specialistrådgivning om valg af belægnings- og reparationsmetoder.
- Tilstandsvurdering af bro- og vejbelægninger.
- Produktudvikling af nye materialer og udførselsmetoder.
- Rådgivning ifm. CE-mærkning og miljøvaredeklarationer.