Velfærdsteknologi

Birgitte Østergård Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 25.

Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi

Teknologisk Institut udvikler, tester og udbreder sundheds- og velfærdsteknologi til gavn for borgere, sundhedspersonale, samfund og erhvervsliv.

Vores fokus er at anvende den nyeste forskning, viden og teknologi til at assistere danske virksomheder med at udvikle og teste innovative og konkurrencedygtige løsninger, der kan bidrage til at imødekomme centrale udfordringer og målsætninger inden for pleje, behandling og omsorg.

Vi bringer løbende vores ekspertiser inden for eksempelvis kunstig intelligens, vision, sensorer, virtual reality og robotter i spil i forskellige projekter og udviklingsforløb omkring nye løsninger til pleje- og sundhedsområdet. Det gælder både løsninger, der direkte kan komme borgeren til gavn, samt løsninger, der ved at overtage, aflaste eller supplere ved opgaveløsning for personalet kan frigive tid til omsorgs- og plejeopgaver tæt på borgeren.

Dertil arbejder vi for at understøtte udbredelse og implementering af nye og eksisterende løsninger i den danske sundheds- og plejesektor.

Teknologisk Institut driver desuden netværket, CareNet, som sætter udvikling, anvendelse og udbredelse af robot- og velfærdsteknologi på dagsorden. Det gør vi i samarbejde med Danish.Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.
 


I samme regi afholder vi hvert år Danmarks største konference om velfærdsteknologi, der samler nyeste viden og aktører inden for det velfærdsteknologiske område.

Teknologisk Institut er en væsentlig aktør i europæiske forsknings- og udviklingsnetværker inden for robotteknologi til sundhedsområdet - særligt gennem det europæiske netværk DIH-HERO (Digital Innovation Hub Healthcare Robotics).

På disse sider kan du læse mere om vores aktiviteter inden for udvikling og anvendelse af løsninger til sundheds- og plejeområdet i Danmark.