Videncenter for Batterier - Teknologier

Blysyre:

Batterier af blysyre-typen er en velkendt og etableret teknologi med mere end 130 års historie i køretøjer. Blybatterier er forholdsvis billige i indkøb og er stadig det mest almindelige genopladelige batteri på verdensplan. Bly er et almindeligt forekommende materiale, men det er sundhedsfarligt og miljøskadeligt. I de industrialiserede lande er der derfor et effektivt genanvendelsessystem. Blybatterier anvendes stadig til elektrisk transport bl.a. i gaffeltrucks, elektriske scootere, handicap-køretøjer mm.

Nikkel-metal-hydrid

Nikkel-metal-hydrid-batteriet afløste nikkel-cadmium batteriet. Batteriet indeholder i modsætningen til cadmium-batteriet ingen giftige tungmetaller og har en højere energitæthed. Batteriet blev anvendt i mindre elektronik som bærbare PC’ere indtil lithium-ion teknologien tog over.

Smeltet salt:

(NaAlCl eller NaNiCl) er en batteriteknologi, der består af salt som elektrolyt, men typisk i kombination med nikkel, aluminium eller lignende. Denne batteriteknologi er særlig egnet til højtemperaturmiljø, idet arbejdstemperaturen er mellem 245°C og 350°C. Smeltet salt batterier kan dog også have fordele i områder med meget lave temperaturer, da batteriets belastningsevne ikke påvirkes af omgivelsestemperaturen. Ved høj intensitet, det vil sige dagligt brug, holder batteriet sig varmt og så nærmer ydelse og effektivitet sig litium-ion batterier. Den passive ”selvafladning” er dog relativ høj (typisk 14-18% per døgn afhængig af isolering og omgivelsestemperatur), da smeltet salt-batteri vedligeholder sin høje temperatur ved hjælp af egen energi. Det relative energitab falder med stigende størrelse (mindre overflade, større volumen). Teknologien bliver derfor normalt først interessant ved 10kWh og opefter.

Den cykliske levetid anses for rimelig, det vil her sige 2000 til 3000 cycles. Der findes nogle få standard konfigurationer bl.a. en 48V-løsning, som  anvendes i forbindelse med mobiltelefon-stationer.

Lithium-ion:

Litium-ion er en overordnet fælles betegnelse for en lang række forskellige batteriteknologier. Betegnelsen dækker over en lang række forskellige sammensætninger af materialer – alle i forbindelse med litium – fx kobolt, mangan, jernfosfat, titanium, grafit – enkeltvis eller i kombination med hinanden. Siden introduktion af teknologien i 1990'erne har der været skarp konkurrence om at forbedre energiindhold og fra et meget højt niveau er priserne nu ved at blive konkurrencedygtige i forhold til blysyre-teknologien, når der ses på omkostningen i hele levetiden.

Litiumjernfosfat:

(også kaldet LiFePO₄ eller LFP), er en væsentlig gren af litium-ion teknologierne. LFP udmærker sig ved øget sikkerhed, længere levetid og mindre behov for problematiske råstoffer da der ikke anvendes kobolt og nikkel. LFP har tidligere været den billige udgave af litium batterier, men prisudviklingen af NMC type batterier til elbiler har udlignet pris niveauet. Energitætheden er lidt mindre end mange øvrige Li-Ion varianter, men LFP vejer væsentligt mindre end tilsvarende bly-baserede batterier. Som de fleste andre batteriteknologier begynder LFP-batterier at tabe levetid, når temperaturen bliver for høj. Den cykliske levetid anses for at være rimelig god, det vil sige 2000 til 5000 cycles for LFP, når den anvendes korrekt og beskyttes af et egnet BMS (Battery Management System).