Vil producentansvar give comeback til genbrug af emballage?
Leder i magasinet Medlemsinformation, september 2022
Sløret er delvist løftet for, hvordan det kommende udvidede emballageproducentansvar skal virke. Den politiske aftale er nu på plads, og inden vi vurderer om den peger i den rigtige retning, kan vi også overveje om det vil give et comeback til genbrug af emballage. Her har det over en årrække gået ned ad bakke, skønt det er en meget miljøvenlig løsning.
Genbrugsemballage er ved at forsvinde i Danmark. Man er måske ikke opmærksom på det, men egentlig burde man som forbruger vide det, for glasflaskerne bliver stadig mere sjældne i returautomaterne. Vi hører stadig mere ofte, at plastflaskerne og dåserne krølles sammen og glasflaskerne smadres inde bagved. Standard ølflaskerne ses sjældent og returflasker til læskedrikke er nærmest helt forsvundet.
Rensning og genbrug af emballage er godt for miljøet, men systemet er kraftigt på tilbagetog i Danmark. Emballager kan bruges igen og igen og behøver ikke smides ud efter en enkelt anvendelse. Tal fra Bryggeriforeningen viser meget tydeligt, at der sker en udvikling fra genbrug til genanvendelse. Tallene viser, at flasker til øl og læskedrikke er steget 60% på 12 år i perioden 2009 til 2021, men at forholdet mellem genbrug og genvinding har forrykket sig markant. Genbrug er tilsyneladende ved at forsvinde i Danmark, hvor kun 8% genbruges og resten genanvendes. Der er sket et markant fald, også numerisk, på genbrug på ca. 70% i et marked der samlet er steget med 60%.
Vi er blevet rigtigt gode til at genvinde emballagerne, så materialerne ikke spildes. Alligevel er det rimeligt at spørge sig selv om det er godt nok.
Der er gode grunde til at genbrug prioriteres højere end genvinding i affaldspolitikken. Det ses ved at sammenligne CO2-aftrykket for de to situationer for nogle relevante materialetyper. For glas er fordelen højest. CO2-aftrykket ved genbrug er kun ca. 10% af aftrykket ved genvinding. For PET og aluminium er det knapt som fordelagtigt, men dog stadigt kun ca. 30%. Det er ganske markant, men det er værd at minde om, at de to emballagetyper kan sammenlignes direkte. Årsagen er den, at genbrugsemballage skal konstrueres kraftigere og det vil reducere den positive effekt. Samtidigt vil en tungere emballage også øge CO2-aftrykket til transport og distribution tilsvarende. Det til trods, må man undre sig over at genbrugt emballage generelt er ved at forsvinde. Der kan være sund fornuft i at indføre returordninger. Udfordringen er typisk, at det er meget tungt at opstarte den nødvendige infrastruktur og en geografisk lokal ordning kan have svært ved at opnå det volumen, som er nødvendigt for at få ordningen til at løbe rundt. Med flasker til drikkevarer findes infrastrukturen allerede landsdækkende. Alligevel forsvinder genbrug langsomt, men sikkert fra det danske marked.
Vores holdning er ikke nødvendigvis negativ i forhold til udviklingen – det kan der være mange grunde til, men det er en udvikling der går mod den overordnede målsætning om at prioritere genbrug. Der er mange eksempler på, at genbrugsemballage, samlet set, slet ikke er så godt for miljøet, som engangsemballager. Er engangsemballagerne fremstillet af genbrugte materialer, så bliver genvinding ofte den bedste miljømæssige løsning.
Vil det kommende producentansvar ændre på dette? Måske, men det er svært at gennemskue endnu.
Den. 5 september blev det meddelt, at folketingets partier har indgået aftale om ”udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter”. Aftalen er indgået mellem regeringen og et bredt flertal i folketinget. Hovedtrækkene i producentansvaret har været kendt i et stykke tid: Producentansvaret placeres hos den virksomhed i værdikæden, der har størst indflydelse på emballagens udformning. Særligt for serviceemballager vil der være fokus på at undgå, at producentansvaret placeres hos små producenter, som ikke har indflydelse på emballagens udformning.
Den politiske aftale indebærer, at ”aftalepartierne noterer sig dog, at rammerne for producenternes betaling og de miljøgraduerede bidrag skal udformes, så producenternes samlede betaling ikke overstiger de faktiske omkostninger til affaldshåndtering”.
Vi forventer, at hvis fx genanvendelsesordninger opnår skala og dermed reducerer omkostninger, så mindskes margin og incitament til fx returordninger, der isoleret set godt kan være miljømæssigt at foretrække, men er baseret på lavere styktal. Den politiske aftale har også en ambition om videst mulig harmonisering indenfor EU, hvilket selvfølgelig er umådelig vigtigt for vores eksportvirksomheder. Flere lande har allerede producentansvar for emballage og Miljøstyrelsens orientering om ”nabotjek” gennemgår nogle af de kriterier for miljøgradueret bidrag, vi kommer til at tage med i betragtning.
Der to forhold som måske kan ændre den før beskrevne negative spiral for genbrugsemballagen.
For det første skal genbrug understøttes ved, at producenter af genbrugsemballage kun skal betale én gang for emballagens cirkulering på markedet. For det andet skal de miljøgraduerede bidrag tilgodese emballager, der enten er genbrugelige eller er designet til nemt at kunne genanvendes i høj kvalitet. Det kan jo ændre meget og gøre genvinding mindre økonomisk attraktiv end genbrug, men ligningen kan ikke opstilles endnu, for beregningen af det miljøgraduerede bidrag svæver stadigt i det uvisse. At der er indført en bagatelgrænse på otte tons har medført end del kritik og signalere måske, at det miljøgraduerede bidrag heller ikke kommer til at slå særligt hårdt mod de svært genvindelige emballageformer.
Inden vi lukker og slukker for genbruget, var det måske en god ide at få regnet ordentligt igennem, om den negative udvikling for genbruget er overordnet, er ønskeligt, og - ikke mindst – i hvilken retning de politiske tiltag i form at producentansvaret kommer til at trække. Svaret blæser indtil videre i vinden.
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her