Visuel inspektion kan ikke garantere altansikkerhed
Hvor galt står det til med danskernes gamle altaner og kan altankollaps forhindres med stikprøvekontrol? De spørgsmål satte Ejendom Danmark, Danske Udlejere og Teknologisk Institut sig for at undersøge nærmere med støtte fra Grundejernes Investeringsfond. Nu er projektet klar med flere overraskende resultater.
Det var to altankollaps i henholdsvis 2016 og 2020, og ikke mindst manglende regler for kontrol, som dannede baggrund for ønsket om at undersøge alterneres tilstand samt, om der var grundlag for at anvende den såkaldte Kaskademodel – som blandt andet består af stikprøveundersøgelser – fremfor at anvende totalkontrol.
Overraskende mange altaner i dårlig stand
I 2021 udarbejdede Teknologisk Institut en rapport til Bolig og Planstyrelsen, som estimerede, at der potentielt i Danmark findes ca. 94.000 udkragede betonaltaner med en alder på 50 år og derover. I rapporten blev det estimeret at 38.000-50.000 af de i alt ca. 94.000 udkragede betonaltaner, over 50 år, potentielt er udført med udliggerjern – som netop er den type altaner, som er i risiko for at kollapse. Byggemetoden blev anvendt i perioden 1890-1960 og kan kendes på, at altanpladen er fastgjort på facaden uden nogen synlige understøtninger.
Allan Skydsbæk Hansen fra Teknologisk Institut har været projektleder på projektet, som er i sin afsluttende fase.
- I projektet er der undersøgt i alt 100 altaner, fordelt på 5 ejendomme, spredt geografisk rundt i Danmark. På hver altan er der gennemført følgende undersøgelser: visuel inspektion af altan og murværk, scanninger for lokalisering af udliggerjern på altanpladen og antallet, kontrol med hammer for løs/skruk beton på oversiden, ophugning til alle udliggerjern, registrering af korrosionsgrad og endelig tværsnitsreduktion på alle udliggerjern, siger Allan Skydsbæk Hansen.
Den visuelle registrering viste, at 58 ud af de 100 undersøgte altaner, havde visuelle skader i form af fx revner i belægning. På de resterende 42 altaner var der ingen visuelle tegn på skader eller revnedannelser på altanen eller murværket.
På de 58 altaner med synlige skader kunne Teknologisk Institut registrere, at ca. 45 % af altanerne havde svær korrosion med betydelig tværsnitsreduktion på et eller flere udliggerjern, svarende til en tværsnitsreduktion på mindst 10%. Ca. 21 % af altanerne havde et eller flere udliggerjern med fremskreden korrosion svarende til en tværsnitsreduktion på ca. 5-10 %. Sammenlagt havde ca. 34 % af altanernes udliggerjern ingen eller udelukkende begyndende overfladekorrosion.
Skader er ikke altid synlige
På de 42 visuelt intakte altaner var der, ifølge Allan Skydsbæk Hansen, overraskende mange altaner med fremskreden/svær korrosion og tværsnitreduktion af udliggerjern. Ca. 24 % af altanerne havde svær korrosion med betydelig tværsnitsreduktion på et eller flere udliggerjern, svarende til en tværsnitsreduktion på mindst 10%. Ca. 17 % af altanerne havde et eller flere udliggerjern med fremskreden korrosion svarende til en tværsnitsreduktion på ca. 5-10 %. Sammenlagt havde ca. 59 % af altanernes udliggerjern ingen eller udelukkende begyndende overfladekorrosion.
På baggrund af vores mangeårige erfaringer med altanundersøgelser, var det forventet, at vi ville se fremskreden eller ligefrem svær korrosion på udliggerjernene, selv på visuelt intakte altaner. Mange gange forekommer korrosionen bag facaden. Men det var dog alligevel overraskende, at det var så stor en andel af de visuelt intakte altaner, som havde udliggerjern med fremskreden/svær korrosion og dermed også en vis reduktion af bæreevnen. En mulig forklaring kan være løbende æstetiske overfladereparationer af altanerne, siger Allan Skydsbæk Hansen og fortsætter.
- Det ville være ønskværdigt at kunne verificere tilstanden af udliggerjernene og dermed altanen ved ikke-destruktive undersøgelsesmetoder, men der findes på nuværende tidspunkt intet troværdigt alternativ til de destruktive ophugninger, der kan anvendes for at klarlægge udliggerjernenes tilstand, og dermed korrosionsgrad og tværsnitsreduktion.
Udgør altanerne risiko for kollaps?
Det store spørgsmål er, om altanerne udgør en risiko for kollaps – og også, om der skal en renovering eller en udskiftning til.
- Det er vigtigt at påpege, at blot fordi vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er det ikke ensbetydende med, at altanen nødvendigvis vil kollapse, hvis der kommer stor last på den. For at give et fyldestgørende svar, vil det dog kræve, at der gennemføres en bæreevnevurdering af altanen på baggrund af de data, der er indsamlet i forbindelse med de destruktive ophugninger. Samtidig er det vigtigt at påpege, at når vi ser fremskreden korrosion på udliggerjern, så er altanernes tilstand forringet, siger Allan Skydsbæk Hansen.
Han forklarer desuden, at det, ud fra hans erfaring, er både teknisk svært og dyrt at reparere de altaner, der er med fremskreden eller svær korrosion, og derfor mener han, at en udskiftning generelt vil være både økonomisk og teknisk set mest hensigtsmæssig.
- Renovering vil svare lidt til at køre en gammel udslidt bil til syn, og få besked om, at hvis den skal bestå et syn, så skal den igennem kostbare reparationer – hvilket de færreste vil vælge. Altanerne er meget gamle konstruktioner, som er udført på en dårlig måde med et dårligt konstruktionsprincip, hvilket gør, at renovering nærmest kun er en god løsning, hvis ejendommen er fredet, siger Allan Skydsbæk Hansen.
Både og - ikke enten eller
Da projektet startede, var et af de store spørgsmål, om det var muligt at foretage stikprøvekontrol – via den såkaldte Kaskademodel – fremfor at gennemføre totalkontrol – og dermed undersøge alle altanerne. Konklusionen er, at den optimale fremgangsmåde ikke er enten/eller, men både/og.
- På baggrund af det datagrundlag vi har skabt i forbindelse med dette projekt, samt vores historiske data, så er det vores vurdering at kaskademodellen og totalkontrolmodellen supplerer hinanden. Hvilken model der anvendes, vil afhænge af antallet af altaner på ejendommen og om der er synlige skader eller ej, siger Allan Skydsbæk Hansen og uddyber.
- Hvis en indledende stikprøveundersøgelse, som er første trin i kaskaden, viser, at tilstanden af udliggerjernene er dårlig, så vil det sjældent være økonomisk rentabelt for bygningsejeren at bruge yderligere ressourcer på at undersøge de resterende altaner i ejendommen. Her vil udskiftning (eller muligvis renovering) af de pågældende altaner være den mest optimale løsning – både sikkerhedsmæssigt og økonomisk, forklarer Allan Skydsbæk Hansen.
Ifølge Allan Skydsbæk Hansen, kan Kaskademodellen derfor udelukkende bruges til at kassere altaner i en ejendom, og ikke til at godkende dem.
- Fordelen ved kaskademodelen er, at man ikke ofrer unødige penge på undersøgelser, hvis der i løbet af kaskaden ses indikationer på en høj sandsynlighed for, at et flertal af altanerne vil være dårlige. Omvendt hvis stikprøveundersøgelsen viser at udliggerjernenes tilstand er gode, så vil det muligvis være økonomisk rentabelt at få undersøgt de resterende altaner og dermed bekræfte den gode tilstand af altanerne i ejendommen, slutter Allan Skydsbæk Hansen, og understreger, at en stor ulempe ved totalkontrollen er, at bygningsejeren risikerer at svække en ellers sund og sikker altan, ved at åbne op til udliggerjernene.
"K-alTAN - Kaskademodel vs. totalkontrol til eftersyn af altaner" er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og udført af Teknologisk Institut i samarbejde med EjendomDanmark og Danske Udlejere.
Læs mere her: