VVS-installationer - Skades- og havariundersøgelser
Vælg side
Når skaden er sket, er det vigtigt at finde årsagen
Når der sker skader på bygningens VVS-installationer medfører det ofte meget store og dyre bygnings- og andre følgeskader. Typiske skader på VVS-installationer skyldes ofte korrosion, forkert sammenblanding af materialer og ændringer i vandkvalitet. Selve skaderne er ofte udsivende vand over en længere periode, eller direkte rørbrud, hvor store mængder vand løber ud over kort tid. I forbindelse med skader på VVS-installationer er Teknologisk Institut klar til at rykke ud og medvirke ved en havariundersøgelse til afklaring af årsagen til skadens opståen. Vi kan ligeledes tilbyde en gennemgang af bygningens VVS-installationer med henblik på at udarbejde en restlevetidsanalyse for at forhindre, at der pludseligt opstår ubehagelige skader i installationen.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Skadesundersøgelse med afklaring af årsagen til opståede skader
- Levetidsundersøgelse af installationen inden der er opstået skader
- Viden om opbygning af installationer for minimering af risiko for korrosion i installationerne
- Rådgivning om mulighederne for at minimere skader på eksisterende installationer
- Kurser for rådgivere, producenter og udførende i relation til at skadesikre installationer