VVS-installationer - Solvarme- og andre VE-installationer
Vælg side
Korrekt installation er en væsentlig forudsætning for et velfungerende VE-anlæg.
Vedvarende energiinstallationer som solvarme, biobrændselsanlæg og solceller skal installeres korrekt for at sikre det optimale udbytte af anlæggene. Vi har gennem mange år stået for sekretariatet i KSO-ordningen, der er en frivillig kvalitetsordning for solvarme, biobrændsler og solceller, og som er et samarbejde mellem Tekniq, DS Håndværk og Industri og Teknologisk Instituts division Energi og Klima. Vi har endvidere gennem mange år gennemført konkrete projekter om vedvarende energiinstallationer for bl.a. Energistyrelsen. Endelig har vi gennem mange år foretaget inspektion på både solvarme- og biobrændselsinstallationer, og er akkrediterede af DANAK til at gennemføre inspektion på solvarmeinstallationer.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Viden om kravene til VE-installationer, deres projektering og udførelse
- Viden om de materialer og komponenter som installationerne bliver opbygget af
- Kvalitetssikring af installation af solvarme- og biobrændselsanlæg
- Kurser om korrekt installation og funktion af solvarme- og biobrændselsinstallationer
- Havariundersøgelser i forbindelse med forsikringsskader o.l.
- Konsulentbistand i forbindelse med konkrete installationer og deres funktion.
Referencer/cases
Standardiseringsudvalg