På dette kursus får du det fulde overblik over After Affects, så du bliver i stand til at skabe kreative animationer og tekst-effekter, der giver din filmproduktion et professionelt udseende. Adobe After Effects er fuldstændigt uundværligt for filmfolk, kommunikations- og marketingsfolk, der står for filmproduktion af forskellig art til virksomheden.
After Effects er et af de mest populære programmer til produktion af animationer og bevægelig grafik. Med After Effects kan du blandt andet skabe animerede effekter med grafik importeret fra Photoshop, som du manipulerer med maske-lag, tilfører en dynamisk tekst-effekt og samler til en professionel filmproduktion.
På kurset får du en introduktion til at komme i gang med det avancerede program. Du får et overblik over de mest basale værktøjer og funktioner, og du lærer programmets brugerflade at kende, så du let kan tilføje spændende animationer, manipulere med dine eksisterende videofilm og bruge effekter og filtre. Du vil også få gennemgået eksportmulighederne for video, så din færdige produktion let kan deles på YouTube eller andre medier.
Dette kursus er til dig, der skal have en introduktion og grundforståelse for After Effects, så du kan komme i gang med Motion Graphics og levende grafik. Du behøver ingen erfaring i After Effects for at deltage, dog anbefaler vi, at du har et grundlæggende kendskab til brugerfladen i et andet Adobe program, men det er ikke et krav.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.
Kursusbevis
Erfaren underviser
Fuld forplejning
Øvelser og inddragelse
Materiale på dansk
Undervisning på dansk
Computer stilles til rådighed
Teknologisk Institut afholder Adobe kurser med en samarbejdspartner, der er certificeret til at undervise i Adobe. Det er din garanti for, at vores instruktører er opdaterede med den nyeste viden og korrekt information om programmerne.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk
Den stigende vækst i trafik fra mobil sætter i højere grad krav til virksomhederne om at have hjemmesider, der er designet til mobiltrafik. Her er 5 væsentlige forsk...
Læs mereKan du tale grafik? I stedet for bare at omtale et design som ”forretningsagtigt”, ”elegant” eller ”brugervenligt” kan du få en r...