Kurser

Fremragende1 dags konference 
Større arrangement med foredrag og taler

Den Store Motivationsdag

Kontakt os på tlf. 7220 3000 eller skriv til  kurser@teknologisk.dk for at høre mere.

Ingen planlagte afholdelser.
DKK  4.499
ekskl. moms
Nr. 72700 P
4,6
Fremragende
185 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.

Den Store Motivationsdag er konferencen, der har ét fokus: At klæde dig på til at møde arbejdslivets forandringer, deadlines, to-do’s og hverdagsrutiner i den mest motiverede udgave af dig selv. Til at løfte denne opgave har vi samlet et helt fantastisk team af inspirerende personligheder. På hver deres måde brænder de for at give dig fornyet energi, viden, inspiration og arbejdsglæde.

Knæk motivationskoden – og opnå bedre resultater og større arbejdsglæde

På Den Store Motivationsdag sætter vi fokus på dig og din personlige motivation. Motivation er drivkraften, der gør, at du engageret leverer resultater, du er stolt af. At du møder på jobbet med overskud og en lyst og vilje til at gøre en forskel inden for dit personlige fagområde.

Nogle gange er vores motivation helt i top – andre gange synes den svær at spotte. Deltag på konferencen, lær fra de bedste og få de mest effektive redskaber til at øge og fastholde dit daglige motivationsniveau.

Deltagerprofil

Konferencen er for dig, der ønsker den nyeste viden og de mest effektive værktøjer inden for motivationsfeltet. Værktøjer, der klæder dig på til at møde arbejdsdagen i den stærkeste udgave af dig selv. Det er derfor ikke din titel, der afgør, hvorvidt du matcher profilen på denne konference. Det er derimod din indstilling til dit job. Er du på udkig efter ny inspiration til, hvordan du fremmer din egen og/eller kollegernes motivation og arbejdsglæde, er konferencen skræddersyet til dig.

Udbytte

  • Motivationens DNA – hvad er fup og hvad er fakta
  • På jagt efter fornyet arbejds- og livsglæde? Erstat begrænsninger med muligheder
  • Sæt barren højt i både med- og modvind
  • Styrken findes i fællesskabet
  • Mød (arbejds-) livet åbent og nysgerrigt

Du får inspiration, ny viden og hands-on værktøjer leveret med glimt i øjet

Ny viden kan leveres på mange måder. Du kan være sikker på, at vores viden til dig leveres med lune og giver plads til masser af grin undervejs. Vi sikrer således højt humør – men giver også plads til de gribende historier, når vores erfarne talerpanel deler input og erfaring fra hver deres ståsted. Giv dig selv en dag, hvor din udvikling er i centrum. Kom alene eller tag dine kolleger med. Konferencen er et fantastisk omdrejningspunkt for en teamdag, hvor I får en fællesskabsfølelse og en ’motivations-sprog’, der rækker langt ind i fremtiden.

Du får mulighed for at netværke på kryds og tværs i dansk erhvervsliv. Og en ting er sikkert – du går fra konferencen fyldt op med fornyet inspiration og værktøjer.

Vi har fornøjelsen af at have Josefine Høgh med ved roret, og hun guider os sikkert, dedikeret og begavet igennem dagen. Hun afslutter hvert indlæg med et par uddybende spørgsmål og sørger for, at dine potentielle spørgsmål kommer sikkert op til scenen.

 

Anmeldelser af Den Store Motivationsdag

4,6
 
Fremragende Baseret på 185 anmeldelser
Arrangementer på Teknologisk Institut bliver evalueret af deltagerne. Stjernerne angiver deltagernes gennemsnitlige tilfredshed inden for de sidste 5 år.
Fremragende
Meget godt
Godt
Mindre godt
Ikke godt
Meget varieret og kompetent indhold. Ingen døde perioder. Rammende og sjovt.
 - Kirsten Reimer Bondesen Equinor Refining DK
Mega god konference, tiden fløj pga. både faglige og underholdende indlæg fra kompetente personer.
 - Birgitte Roed Jyske Bank A/S
Alle foredragsholdere var virkelig gode. Meget veltilrettelagt program med forskellige vinkler på emnet. God stemning. Jeg var i flow hele dagen.
 - Janne Persson 
Det var helt igennem en super sjov og lærerig dag. Der blev grinet og leet. det kan klart anbefales.
 - Yvonne Kjærgaard Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S

Form

Konferencen veksler mellem foredrag og interviews og giver samtidig mulighed for spørgsmål fra salen. Vi har fornøjelsen af at have Josefine Høgh med ved roret, og hun guider os sikkert, dedikeret og begavet igennem dagen. Hun afslutter hvert indlæg med et par uddybende spørgsmål og sørger for, at dine potentielle spørgsmål kommer sikkert op til scenen.

Afholdelsessted

Den 11. juni 2024 på Scandic Falkoner, København.

Der vil være morgenmad fra kl. 8.30.

Rabat

Ved 4 eller flere samtidige tilmeldinger fra samme virksomhed får I 10 % rabat på det samlede køb. Rabatter kan ikke kombineres.

 
26240
29274
29286
29287
29288
29289
Underviser

Josefine Høgh

Josefine er TV-vært på DR. Med en baggrund som psykolog, tidligere professionel fodboldspiller og en del af det danske kvindelandshold trækker Josefine på et bredt repertoire inden for disciplinen motivation, når hun sikkert styrer slagets gang som dagens konferencier.

Underviser

Rasmus Tantholdt

Når de internationale vinde blæser allerkraftigst, så står han klar og brænder igennem på vores tv-skærme – klar til at transmittere fra verdens brændpunkter. Glæd dig til at møde journalist og korrespondent Rasmus Tantholdt, når han fortæller om sine rørende, spændende og indimellem voldsomme oplevelser fra den verden, som er hans arbejdsplads.

Underviser

Mogens Fog

4.59/5 (627 evalueringer) 
Baseret på alle evalueringer af underviseren fra de seneste 5 år.

Mogens har en baggrund som direktør i Center for Ledelse og har tidligere arbejdet i Mærsk. I dag er han partner i egen konsulentvirksomhed med speciale i organisationsudvikling. Hans daglige passion er at skubbe til menneskers og organisationers faglige og personlige udvikling – og ikke mindst at udfordre motivationsbegrebet på arbejdspladsen.

Underviser

Helle Thorning-Schmidt

Helle skrev sig ind i historiebøgerne, da hun i 2011 blev Danmarks første kvindelige statsminister. Hun er kendt som en kvinde med masser af mod, stærk udstråling, motivation i topklasse og stor gennemslagskraft. Som foredragsholder er hun skarp, ærlig og direkte. Helle møder sit publikum med nærvær og imødekommenhed - og inviterer meget gerne til dialog og spørgsmål, når hun møder dagens konferencier Josefine Høgh i en inspirerende samtale.

Underviser

Thomas Rathsack

Thomas har bl.a. en baggrund som jægersoldat i Jægerkorpset. Han er forfatter til flere bestsellers og desuden kendt for sin medvirken i TV2-programmerne ‘Korpset – gjort af det rette stof’ og ’Rathsack og narkokrigen’. Som foredragsholder deler han gavmildt ud af værktøjer, der kan fremme sammenhængskraften på arbejdspladsen – bl.a. ved at sætte fokus på, hvordan vi som kolleger på godt og ondt påvirker hinanden og vores fællesskab via vores personlige attitude.

Underviser

Team Tvilling – Steen Mondrup og Peder Mondrup

Tvillingebrødrene Steen og Peder udgør tilsammen Team Tvilling. De blev landskendte, da de som de første og eneste tvillinger i verden i august 2014 – under stor mediebevågenhed – gennemførte en Ironman sammen i København. Og dette til trods for, at Peder har tilbragt hele sit liv i en kørestol. Glæd dig til at høre deres gribende og ikke mindst inspirerende historie i et motiverende foredrag om viljestyrke.