3D-print til fødevarekontakt - Få det bedste resultat på Teknologisk Institut
3D-print rummer et enormt potentiale for fødevareindustrien. Printede materialer som nylon, titanium, rustfrit stål og aluminium kan allerede nu bruges til fødevarekontakt. Teknologisk Institut står klar til at 3D-printe dine emner.
På Teknologisk Institut har vi som de eneste i Danmark en 3D-printproduktion, der er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen for disse materialer - og vores printede emner har fuld sporbarhed. Vi arbejder løbende med at udvikle nye materialeegenskaber og skabe forbedrede overflader på 3D-printede dele med henblik på fødevarekontakt.
De egenskaber og geometrier, der kan opnås med 3D-print, vil kunne anvendes bredt i fødevarebranchen. Men de er også interessante i fx medicinalbranchen.
*Vi bruger prisberegningsplatformen Digifabster, og du skal være opmærksom på, at dine oplysninger overføres til Digifabster, når du vælger at bruge prisberegneren - se Digifabsters Privacy Policy her.
Følgende materialer er godkendt som fødevarekontaktmateriale:
- 316L rustfrit stål
- Ti6Al4V titanium grade 5
- AlSi10Mg aluminium
- PA12 nylon
- Blåt metal- og røntgendetekterbart nylon
Fordelene ved 3D-print tæller bl.a.
- Designfrihed - Med indvendige kanaler i emnerne kan man fx designe ekstruderingsdyser til is, chokolade og kager med stor frihed, da dyserne kan laves uden samlinger – og re-designes uden store værktøjsomkostninger.
- Produktionsfleksibilitet - Det er nemt og billigt at omlægge produktion til sæsonbetonede varianter.
- Forenklede konstruktioner - Du kan samle en række funktioner og reducere antallet af dele - med færre samlinger reduceres bakterieophobningen.
- Hurtige udviklingsforløb og korte produktionstider - og dermed hurtigere time-to-market
Lad os hjælpe dig med 3D-print produktion
3S-overfladebehandling
3S står for ’super smooth surface’ og er en forædling af 3D-printede nylonemner, som gør overfladen ekstra glat og dermed rengøringsvenlig. Der er tale om en proces, hvor alle overflader af det 3D-printede emne behandles - også indvendige kanaler. Dimensioner, styrke og farve på emnet forbliver uændrede, og det er kun tekstur og glans, der ændres.
3S-behandlingen er duft- og smagsfri og har bestået de samme fødevareoverensstemmelsestests som ubehandlet nylon. Målt på restbakterier giver 3S en rengøringsvenlighed, der er 12 gange bedre end ubehandlet nylon - og faktisk på niveau med drejet rustfrit stål. Behandlingen betyder samtidig, at materialet - i modsætning til ubehandlet nylon – slet ikke optager vand.
Blåt metal- og røntgendetekterbart nylon
Metaldetektion er et krav fra flere kunder i fødevareindustrien. Derfor har Teknologisk Institut udviklet blåt metal- og røntgendetekterbart nylon - BlueDP - der er accepteret som fødevarekontaktmateriale. Metaldetekterbarheden opnås gennem en forædlingsproces, hvor nylonpulveret blandes op med metal i det helt rette forhold, som gør det muligt at spore de 3D-printede nylondele i metalscannere. BlueDP kan i øvrigt også 3S-behandles, så det får en ekstra glat og mere rengøringsvenlig overflade.
SE EKSEMPLER PÅ 3D-PRINT TIL FØDEVAREKONTAKT
Marel - supportelement
Marel kørte et effektivt 3D-print udviklingsforløb sammen med Teknologisk Institut omkring et supportelement til industriel skæring af kød. Hvor produktet tidligere bestod af 40 løse dele, blev det med 3D-print reduceret til én del - det gav færre bakterier og større fødevaresikkerhed.
Læs mere
Tetra Pak - isdyse
Tetra Pak laver bl.a. systemer til fremstilling af iscreme. Her har man designet en dyse, hvor man kan blande flere farver is og placere dem på produktionslinjen i en række forskellige figurer. Den bliver 3D-printet på Teknologisk Institut.
Læs mere
Bühler-Meincke - kagetyller
Tidligere blev kagetyller fra Haas-Meincke svejset sammen af flere dele, og det var både kompliceret og tidskrævende. Nu bliver tyllerne 3D-printet på Teknologisk Institut, og ud over designfriheden forenkler det produktionen, da tyllerne kan laves i et stykke, som får en glat og flot overflade.
Læs mere
Marel - laksesidegriber
Til et fødevareprocesseringsanlæg skulle Marel udvikle en ny griber til håndtering af hele laksesider på 40-50 cm. Derfor kontaktede man Teknologisk Institut for at høre om, om det var muligt at lave 3D-print i den størrelse - det var det heldigvis.
Læs mere
Se Kontrolrapport for Teknologisk Institut, Produktudvikling
