Analyse og rådgivning om aluminium - Få hjælp her

Søren Jepsen Mark

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 94.

Aluminium - Periodisk system

Analyse og rådgivning om aluminium - Få hjælp her

Aluminium kan med fordel anvendes i en række tilfælde, hvor det er vigtigt med en kombination af lav vægt og høj styrke. Materialet har desuden en høj korrosionsbestandighed og en høj varmeledningsevne, samtidig med at det er nemt at bearbejde.

Til gengæld findes der også flere hundrede forskellige aluminiumslegeringer, der er kommercielt tilgængelige, og derfor kan det være svært for dig som slutbruger at vide, hvilken aluminiumslegering der er bedst egnet i en given sammenhæng eller til et bestemt produkt.

Valg af legering

På Teknologisk Institut kan vi hjælpe dig med at foretage de rette valg af legering og overfladebehandling målrettet din og virksomhedens specifikke anvendelse. Derved kan kvaliteten af produkterne optimeres og udgifterne til vedligehold reduceres. Korrosionsbestandighed, slidstyrke og ikke mindst visuelt udseende er afgørende i flere sammenhænge, hvor aluminium anvendes, og det at opnå den optimale finish er en kritisk parameter for designere og arkitekter – samtidig med at det påvirker produktets levetid.

Kontrol og kvalitet af aluminium

Med vores store erfaring og akkrediterede laboratorier kan vi hjælpe din virksomhed med at bestemme eller verificere den kemiske sammensætning, styrke, hårdhed og mikrostruktur af virksomhedens aluminium og aluminiumkomponenter, så kvaliteten af jeres produkter altid lever op til jeres egne og kundernes standarder. Vi hjælper både med løbende kvalitetssikring og fejlsøgning på havarerede komponenter eller produkter.

Korrosion og rådgivning

Aluminium har generelt gode korrosionsegenskaber og kan anvendes i et væld af sammenhænge, når der er krav til korrosionsbestandighed. Nogle legeringer har dog bedre egenskaber i bestemte miljøer, og med otte forskellige legeringsfamilier og endnu flere varmebehandlingsformer er mulighederne mange. Ved at rådføre dig med en af vores konsulenter, kan beslutningen gøres lettere, og vi kan finde den rette legering til netop dine behov. Vi kan ligeledes hjælpe dig hvis du ønsker at stressteste korrosionsbestandigheden af en bestemt legering eller konstruktion med fx. salttågetest.

Anodisering

Anodisering er en enkel og robust måde at opnå et bestemt visuelt udtryk, bedre korrosionsbestandighed eller øget slidstyrke. Vi kan bistå jeres produktion med rådgivning om valg af egnede legeringer og anodiseringsformer samt teste kvaliteten af anodiserede overflader ved kontrol af lagtykkelse eller forsegling jf. DS/EN ISO 3210.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Rådgivning om valg af legering
  • Test af legeringskvaliteter, styrke og anodiseringskvalitet
  • Korrosionsrådgivning og inspektioner, når I arbejder med aluminium

Se vores forskellige ydelser